Flere end 800 til en forrygende sidste skoledag

Flere end 800 til en forrygende sidste skoledag
Sidste skoledag fejres på Ringriderpladsen. Foto · af: Bo Bach

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Fredag eftermiddag blev sidste skoledag for 9. og 10. klasses elever fejret på Ringriderpladsen i Sønderborg – og der var underholdning med Jaxstyle, Djames Braun og Skinz. Der var også en masse sjove aktiviteter på pladsen.

“Om en stor fælles afslutningsfest for skoleleverne er en god idé, ja, der taler tilmeldingerne helt for sig selv. Flere end 800 unge har købt billet og der kom flere ved indgangen”, siger ungdomsskoleleder Ole Nordentoft til Nært & Nyt.

“Stort set alle elever ville med og de fejrer sidste skoledag på en måde, så både de og deres forældre er trygge – og det er et brag af en fest, som de altid vil huske”.

Der var også en stor fest for afgangsleverne sidste år.

“Og før det, så var det tradition og tage ned i parken ved slottet – og det gjorde godt 100 elever. For nogle af dem blev det en kort dag, fordi de drak for meget. Vores Sidste Skoledag er uden alkohol”, siger Ole Nordentoft.

Læs også...  Formstærke skoleelever skal til DM i roning

GÅET GLIP AF .. ?