Lørdag blev der spillet jazz i Apotekerhaven og det skyldtes, at New Orleans Jazz Sønderborg havde fået bandet, All Time Jazz Band til at spille i nogle timer. Og til både bandets og jazzklubbens store glæde, så var der pænt med tilhørere – selv musikeren Benjamin Koppel fik hørt nogle numre.
“Når vi er rykket i Apotekerhaven, så er det selvfølgelig for at se, om det giver os nogle flere medlemmer – og det skyldes også, at vi har oplevet Torvejazz i Silkeborg, hvor det er musikken, som kommer derud hvor folk er”, siger Gerner Petersen til Nært & Nyt.
Musikken spillede fra klokken 11 – og den stoppede klokken 14, så der blev plads til regnen.
Det er Cityjazz i Apotekerhaven igen næste lørdag klokken 11 og det er med Sir Horstmann Jazzband.
