Flot opbakning til Hellig Tre Konger

Flot opbakning til Hellig Tre Konger
Politibetjente på besøg flere steder. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lørdag aften blev der holdt Hellig Tre Konger i Notmark, hvor omkring 50 udklædte gik rundt og besøgte en del af de huse i Notmark, Almsted og Hundslev, der havde tændt lys udenfor. De som bor i husene bød på en genstand og forsøgte at gætte, hvem der var på besøg – og ramte de rigtigt, så faldt masken.

Omkring 30-35 mødtes sidst på eftermiddagen hos Michael Jørgensen, hvor de spiste hotdogs og klædte om, inden de gik ud i kulden og i gang med deres rute.

Et af besøgsstederne var hos Randi Frederiksen Møller og det var første gang, hun og familien havde den rolle.

“Det er helt sjovt at gætte på, hvem de udklædte er. Vi kigger lidt på højde, bygning, øjne og hænder – og nogle gange lykkes det”, sagde Randi Frederiksen Møller til Nært & Nyt. Hidtil har hun og familien været blandt dem, der går rundt.

En halv time før midnat var 42 udklædte og 80 andre samlet på Notmark gamle skole, hvor maskerne skulle falde – men inden de faldt, så skulle de bedst udklædte have en præmie – og det var en meget enig dommerkomité, som gav tredjepladsen til nogle, der var klædt ud som betjente og andenpladsen til to mexicanerkvinder og mexicansk mand.

“Førstepladsen går til nogle rummænd og de er jo ovre fra Trumps land, men vinder alligevel, fordi de er socialt bevidste og har en kørestolsbruger med”, sagde dommerkomiteens formand og eneste medlem, Tage Petersen.

Læs også...  Karrusellen fejrer 10 år med fællesskab, omsorg og bæredygtighed

GÅET GLIP AF .. ?