Tirsdag aften stod der pokalkamp på programmet i Sydjysk Sparekasse Skansen, hvor Sønderjyskes håndboldherrer tog imod GOG. Inden kampen sagde GOGs direktør, Kasper Jørgensen, til erhvervsklubmedlemmerne, at hans drenge ville vinde kampen, fordi det var en bunden opgave.
“Jeg ved ikke helt, om nogle spillere har skader. Men GOG vinder og spillerne finder selv ud af hvordan”.
Nært & Nyt fortalte det til Sønderjyskes cheftræner, Kasper Søndergaard, som var klar i mælet:
“Det vil vi så prøve på at spolere”, sagde han og til alles store fornøjelse, så lykkedes det et særdeles velspillende Sønderjyske med storspillende Matthias Rex i målet at vinde kampen overbevisende med 38 mål mod 33.
Det betyder, at Sønderjyske stadig er med i pokalen, hvor målet er at komme med i Final 4.
I Pokal-turneringen er det det vind eller forsvindt – og nu er GOG ude.


