Fra butik til hjerte – Kop & Kande støtter julemærkehjemmene

Fra butik til hjerte – Kop & Kande støtter julemærkehjemmene
Kop & Kande på Perlegade. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Næste onsdag – den 27. maj – bliver Kop & Kande i Sønderborg fyldt med smil, kreativitet og fællesskab, når butikken danner ramme om en særlig dag til fordel for Julemærkefonden, som driver de fem Julemærkehjem.

Her overrækkes årets donation 2025 på vegne af alle landets Kop & Kande-butikker i Danmark, som igen i år har været med til at samle penge ind gennem salg af julemærker, julekort og særligt udvalgte produkter i butikkerne landet til fordel for børn på Julemærkehjemmene

Samtidig får butikken besøg af børn fra Julemærkehjemmet Fjordmark, som inviteres til en hyggelig dag med kreative aktiviteter, nærvær og gode oplevelser i butikkens rammer. På dagen deltager også Rosendahl, som gennem flere år har været en vigtig samarbejdspartner i støtten til Julemærkehjemmene. Med deres deltagelse er de med til at skabe en hyggelig og nærværende dag for børnene og understøtte det fælles fokus på fællesskab, trivsel og gode oplevelser.

Hos Kop & Kande er samarbejdet med Julemærkehjemmene noget helt særligt. Gennem de seneste 13 år har kæden været med til at samle millioner af kroner ind til børn i mistrivsel. I år glæder vi os over at kunne donere samlet 250.174 kroner fra salget 2025.

“Det betyder utrolig meget for os at være med til at støtte Julemærkehjemmene. Mange børn har brug for hjælp til at finde tilbage til fællesskabet og troen på sig selv, og derfor er vi stolte af at kunne samle både kunder, butikker og samarbejdspartnere omkring en sag, der gør en reel forskel” butiksejer fortæller Line Helene Andreasen,

Julemærkehjemmene hjælper børn mellem 7 og 14 år, som kæmper med blandt andet mobning, ensomhed, skolefravær og lavt selvværd. På hjemmene får børnene et 10 ugers ophold med fokus på trivsel, fællesskab, bevægelse og personlig udvikling.

Behovet er fortsat stort. Flere hundreder børn står i dag på venteliste til et ophold.

Hos Julemærkefonden betyder støtten fra virksomheder og kunder derfor mere end nogensinde før.

”Vi er helt afhængige af støtte for at kunne drive Julemærkehjemmene og hjælpe børn ud af mistrivsel. Derfor er vi dybt taknemmelige for den vedvarende flotte støtte fra Kop & Kande, deres leverandører og deres kunder. Vi sætter enorm pris på det store engagement, som medarbejderne har for vores arbejde. Derfor glæder vi os til at komme på besøg i butikken, så medarbejdere og børn også har mulighed for at hilse på hinanden”, siger direktør Søren Ravn Jensen fra Julemærkefonden.

Selvom arrangementet finder sted i Sønderborg, så understreger Kop & Kande, at donationen er resultatet af en fælles indsats på tværs af hele kæden.

“Vi holder arrangementet i Sønderborg, fordi de er en af de butikker, der har solgt rigtigt mange af de produkter, der udløser støtte. Men donationen skyldes alle vores butikker, medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder i hele landet. De har sammen har gjort det muligt at støtte Julemærkehjemmene endnu en gang”, fortæller adm. direktør Jesper Due fra Kop & Kande A.M.B.A.

Læs også...  Togulykken: DSB udleverer ejendele i dag, mandag

GÅET GLIP AF .. ?