Frisørhuset Iris bliver til Glamour by Simona

Frisørhuset Iris bliver til Glamour by Simona
Simona Ratary og Sofie Clement. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Den velkendte salon, Frisørhuset Iris, har fået nyt navn og ny energi – velkommen til Glamour by Simona.

Selvom navnet er nyt, fortsætter det gode, velkendte koncept, som I kender og elsker. Og bare rolig – skønne Sofie Clement er her stadig og klar til at forkæle jer som altid. Sammen glæder Sofie og Simona Ratary sig til at byde både nye og trofaste kunder varmt velkommen i salonen, skriver de i en pressemeddelelse.

Simona Ratary er vokset op i Italien og er uddannet frisør. Selvom hun ikke tidligere har arbejdet i branchen, har drømmen altid været der – og nu har hun endelig valgt at følge sit hjerte. Hun brænder for at fordybe sig i frisørfaget i Danmark og ønsker at starte helt fra bunden for virkelig at mestre håndværket til fulde.

”Jeg er dybt taknemmelig for den varme modtagelse og for alle de skønne mennesker, der allerede har lagt vejen forbi salonen”, siger hun.

I den kommende tid vil der ske små, fine ændringer i indretningen, så salonen får hendes helt eget præg. Og sidst i maj måned inviteres der til en hyggelig åbningsreception, hvor alle er hjerteligt velkomne til at kigge forbi og sige hej.

“Vi glæder os til at se jer i Glamour by Simona på Æblegade i midten af Sønderborg”.

Læs også...  Kom ombord og se skonnerten Lilla Dan - du kan også tage med på en sejltur

GÅET GLIP AF .. ?