Gadefestivalen var rykket ud på Løkkegård

Gadefestivalen var rykket ud på Løkkegård
Gadeteater i en fårefold. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Børn fik givet deres besyv med i en inspirerende workshop af den hollandske kunstner, Karin Arts, der ikke blot skaber forbindelse mellem mennesker, men også mellem de 17 Verdensmål ved i fællesskab med børn – og forældre – at lave en mexicansk guirlande.

Det var en del af Gadeteaterfestivalen, som søndag var rykket ud til Løkkegård på Kær.

Hestehave Madhus var på pladsen, så gæsterne kunne købe burgere og der blev også budt på kaffe, så alle kunne være friske i de timer, hvor der var optræden.

En stor succes var en flok får, som var i meget tæt kontakt med de mange børn – og også de tre tykke figurer lavede en underholdende optræden, som fik smilene frem hos både børn og voksne.

Mandag bliver rammen Gråsten Skole – og det er med  La Baronnade og med deres unikke blanding af drama, musik og interaktion formår musikerne at mestre kunsten at bringe teater direkte ind i vores dagligdag. Deres praksis med at plante skuespillere blandt publikum skaber en helt særlig atmosfære, hvor grænserne mellem forestilling og virkelighed bliver utydelige.

Læs også...  Prisvindende solist synger Vier letzte Lieder

GÅET GLIP AF .. ?