Gammelt Nyt: Danskerne sagde nej til ringriderfestens fællesspisning

Gammelt Nyt: Danskerne sagde nej til ringriderfestens fællesspisning
I 1913 skulle der blot dækkes op til 90 fællesspisningsdeltagere. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lokalhistorisk Arkiv Sønderborg skriver:

I juli måned 1913 var der stor polemik, omkring fællesspisningen ved ringriderfesten. Årsagen var Landråd Schønbergs stigende upopularitet – han havde bl.a. forbudt nogle danske skibe at bringe turister til byen og Dybbøl-Posten skrev blandt andet:

*I disse dage går listen rundt her i byen med indbydelse til at deltage i Ringriderfeslens fællesspisning. Som en flot nr. 1 på listen står Landråd Schønberg! Det vil altså Ringriderkomiteen byde egnens dansksindede befolkning, at den skal feste med Hr. Schønberg i højsædet! Hr. Schønberg, valggeometriens og turistforbudets mand. Mon det ikke snart skulle være nok! Mon ikke danske folk nu omsider skulle ranke ryggen og sige Nej Tak’

Et par dage senere hed det:

’Flere danske, der ellers har deltaget i Ringriderfestens fællesspisning, har holdt sig tilbage – de vil åbenbart ikke udsætte sig for at høre Landråd Schønberg tale. Festen gennemføres kun ved tilstrækkelig deltagelse, men det gør den nu nok, når tyskerne slår godt kreds om den. Det er imidlertid langt at foretrække at fællesspisningen bliver en rent tysk fest, så ved vi da, hvad den er’!

I referatet af festen dagen efter hed det bl.a.:

*Fællesspisningen forløb ret ubemærket. Af danske borgere var der så godt som ingen deltagere og flere tilmeldte havde endda meldt afbud. Der deltog ca. 90 personer – mod 150 året før – deriblandt var der ingen landmænd. Landråd Schønberg deltog ikke – angiveligt pga. rejse til Slesvig. Rigtigheden heraf kan betvivles.

I øvrigt var der almindelig utilfredshed med den ’fortyskning’ festen var præget af og det medførte bl.a. at der ikke var så mange kronemønter i festens kasser – der var svigtende besøg fra Danmark!

Læs også...  RADAR: Fotoudstilling fra Charlotte Schmitz's kvindelige og ungdommelige Istanbul

GÅET GLIP AF .. ?