Af Jens Dall fra Lokalhistorisk Arkiv for Sønderborg og Dybbøl
En englefigur genopstod på Sct. Marie kirkegården efter den i 1907 blev sat på et familiegravsted på kirkegården. Når der nu kun findes få af disse specielle gravudsmykninger, skyldes det, at mange af sådanne udsmykninger blev smeltet om under første verdenskrig.
Den skæbne overgik Sct. Marie kirkens klokker, men englen fik lov til at blive stående.
Dette symbol på fromhed stod i mange år på sin sokkel, men i 1991 udløb fredningstiden for gravstedet, som under normale omstændigheder ville blive nedlagt og sten og engel fjernet.
Heldigvis ville kirkegårdsleder Allan Krank det anderledes, idet han kunne se det unikke ved englen, selvom tidens tand havde tæret den, så den med et hul i ryggen mere lignede en elverpige end en engel.
Det lykkedes Allan Krank at få kirkegårdsudvalget overbevist om at englen skulle restaureres, og første opgave var at finde ud af, hvordan det kunne ske.
Første henvendelse gik til Nationalmuseet, der ville have englen sendt til København. Den var på dette tidspunkt blevet fjernet fra kirkegården, og for at undgå yderligere skader på grund af indtrængende vand og frost opbevaret på et passende sted.
Der blev udfærdiget en besigtigelsesrapport, og Nationalmuseet kom med tre forslag, som kirkegårdsudvalget skulle tage stilling til. De forslag gik ud på enten en restaurering, kopiering eller en helt ny skulptur.
Det specielle ved englen var, at den lignede bronze, men var udført af galvanoplastik på Galvanoplastische Kunstanstalt, Geislingen i Tyskland. Ved fremstillingen blev kobber udfældet elektrolytisk i formstykker og loddet sammen med tin. Kobberet lå derefter som en tynd hud, hvori der blev fyldt et støbemateriale og indsat jernstivere.
Udsigt til meget stor regning
Det overslag man fik fra Nationalmuseet forskrækkede kirkegårdsudvalget, idet det var meget højt og ikke et endeligt overslag, men et overslag på medgående timer.
Heldigvis kom landskabsarkitekt Niels Junggreen Have i 1999 til undsætning. Hans bror, Thorkild Junggreen Have, i Allingåbro var multikunster og arbejdede blandt andet med metal.
Fra ham fik man et tilbud der så anderledes ud, men stadig af sådan et omfang at beløbet ikke kun kunne tages af budgettet. Det næste skridt var derfor, at man fik englen fredet, hvorefter der kunne søges penge hos fonde til dens istandsættelse.
Støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks fond
Efter at have skrevet til 22 fonde, lykkedes det Allan Krank at få 10.000 kroner fra Dronning Margrethe og Prins Henriks fond, hvorefter menighedsrådet fandt resten.
Restaureringen af englen kom til at tage længere tid end beregnet, fordi Junggreen Have blev nødt til at skille den fuldstændig ad, for at kunne se, hvordan den var sat sammen.
Det viste sig så at skaderne var meget omfattende, og jernstiverne i figuren var rustne og støbemassen, der var inden for kobberhuden, som var fremstillet af gips, harpiks og voks, havde suget vand og begyndt at smuldre.
Den smuldrende masse blev derefter skrabet ud og kobberet renset i citronsyre. Der blev støbt en ny arm og vinge – og Junggreen Have tilføjede også den rose, som englen nu står med i hånden. Alt blev loddet sammen med holdbart sølv og patineret.
Englen var derefter i sådan en stand, der passede bedre til vore breddegrader. Spørgsmålet er så, om det var værd at ofre 100.000 kroner på at få en engel til at genopstå?
Ja, det var det, for hun var en af de meget få engle, der eksisterede i landsdelen – man har kun kendskab til én engel mere!
