Lokalhistorisk Arkiv har kigget i gemmerne og skriver:
Sønderborgs ældste kendte bysegl viser en borg, der rejser sig over bølger. Seglet kendes fra dokumenter fra første halvdel af det 17. århundrede og gengiver en sølvborg i et blåt skjoldfelt over sølvbølger. Motivet er ikke tilfældigt, men en tydelig symbolisering af Sønderborg Slot, byens historiske og geografiske centrum.
Det er derfor på sin plads at redegøre for Sønderborgs byvåben og for de forhold, der førte til dets ændring i begyndelsen af det 20. århundrede. Af et aktstykke i Sønderborg Købstads arkiv (afd. 6, nr. 41) fremgår det klart, at der hverken fra statslig eller lokal side har været nogen saglig begrundelse eller egentlig opfordring til at ændre det gamle byvåben – hverken hvad angår tegning eller farver.
Alligevel blev våbenet ændret, hvilket har vakt beklagelse blandt mange historisk interesserede borgere. Ændringen blev opfattet som grundløs, da det gamle våben i både form og farver var i fuld overensstemmelse med heraldikkens grundregler og Sønderborgs historiske tradition.
Det gamle våbens symbolik
Våbenbilledet forestiller Sønderborg Slot over bølgerne i Alssund. Borgens underbygning har tre åbne buer, som symboliserer slottets tre tidligere porte: hovedporten, Strandporten mod Sønderbro og Vandporten mod havet. Overbygningen består af et rundt tårn med buttet spir, skydeskår under taggesimsen, et vindue og en lukket port. Tårnet flankeres af mindre sidebygninger, hver med en åben dør eller et vindue samt en tagrytter med slankt spir. Hele fremstillingen er stiliseret, som det er almindeligt i heraldikken, og ikke tænkt som en naturtro gengivelse.
Heraldisk korrekt – men alligevel ændret
I 1920 anmodede indenrigsministeriet Sønderborgs borgmester om at indsende to farvelagte aftryk af byvåbenet samt oplysning om, hvornår regeringens stadfæstelse havde fundet sted. Samtidig indhentede ministeriet en udtalelse fra Rigsarkivet, som fastslog, at våbenet rettelig burde vise et slot over stiliserede bølgelinjer, som gengivet hos arkivar Thiset i Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie. Med hensyn til farverne anførtes, at slottet burde være rødt.
Den eneste egentlige kritik af de indsendte farvelagte aftryk var, at bølgerne i nogle gengivelser var farvelagt grønne. Dette var heraldisk ukorrekt, da hovedreglen foreskriver, at farve ikke må lægges på farve – metal (sølv eller guld) og farve skal veksle. Denne fejl skyldtes imidlertid uvidenhed hos den, der havde farvelagt aftrykkene, og kunne nemt være rettet. Ud over denne ene farvefejl kunne den gamle tegning – sølvborg over sølvbølger i blåt felt – ikke angribes.
Det nye våben
Sønderborgs Byvåben efter 1922. Foto: Sønderborghistorier
Alligevel besluttede byrådet i 1921 at antage et nyt byvåben efter udkast af våbentegneren og den heraldiske gravør Fr. Britze i København. Det nye våben viser en rød borg i sølvfelt over blå bølger. Byrådet godkendte våbenet den 29. september 1921, det blev indsendt til indenrigsministeriet den 12. januar 1922 og kongeligt stadfæstet den 25. august samme år.
Rigsarkivet understregede i en skrivelse af 23. september 1921, at en godkendelse kun vedrører våbnets figurer og farver – ikke den nøjagtige kunstneriske udformning. Det står enhver kunstner frit at gengive figurerne efter egen smag inden for de heraldiske regler. Dermed var der heller ikke krav om, at våbenet skulle ændres i sin grundform.
Traditionen før 1922
Det er værd at bemærke, at der ikke findes skriftlige kilder eller farvelagte tegninger fra ældre tid, som entydigt fastlægger våbenets farver. Alligevel har det været en fast tradition i Sønderborg, at våbenets farver blev opfattet som sølv i blåt felt. Denne opfattelse bekræftes bl.a. af en henvendelse i 1913 fra rådmand Dr. la Motte til den ansete holstenske historiker Paul von Hedemann-Heespen, som fremsendte en tegning og beskrivelse svarende hertil.
Også Franz v. Jessens Haandbog omtaler byseglet fra det 17. århundrede som en stiliseret gengivelse af Sønderborg Slot over bølger, med omskriften Sigillum civitatis Sonderburgensis.
Et brud med den gamle arv
Set i dette lys fremstår ændringen af byvåbenet i 1922 som et brud med Sønderborgs gamle tradition. Der var ingen tvingende historiske eller heraldiske grunde til at ændre det gamle våben, som både i form og farver levede op til gældende regler og byens egen overlevering.
Som Rigsarkivet selv påpegede, står det byrådet frit at vende tilbage til det gamle. Spørgsmålet er derfor ikke blot heraldisk, men også kulturhistorisk: hvilket våben fortæller bedst historien om Sønderborg og dens rødder?
