Lokalhistorisk Arkiv Sønderborg fortæller:
Solo-fabrikkens grundlægger, Peter Hansen Knarhøj blev født i Sønderborg den 28. marts 1855. Hans far havde i 1848 åbnet en kombineret købmand og kornhandel på Nørrebro.
Efter krigen 1864 flyttedes forretningen til Sønder Havnegade 42- netop dér, hvor pontonbroens passagerer kom i land.
Peter Knarhøj junior kom i lære som købmand i Flensborg, og efter et par år trådte han i 1880er-ånden ind faderens forretning, hvor de sammen startede en margarineproduktion.
Efter faderens død i 1895 overtog junior ledelsen af de 3-4 ansatte, der producerede ca. 100 kilo margarine om ugen!
I forbindelse med Sonderburger Banks konkurs i 1895 blev produktionen på PE-KA, som fabrikken hed, midlertidig stoppet, men på initiativ af den daværende handelsstandsforening blev der oprettet en ny bank, som hjalp de krakkede aktionærer over krisen, således at sammenbruddet ikke fik alt for vidtrækkende følger.
Kom i gang igen
Knarhøj genoptog produktionen, og 1901 udvidede han og medtog hele bygningen på Søndergade, I 1902 opkøbte han “Margarine AG”, der lå for enden af Havbogade i “e maj”. Den fabrik blev indrettet til talgsmelteri – margarine var dengang animalsk – og med udvidelsen kom antallet af ansatte op på 17 mand.
I 1904 opkøbte han produktionen på Brøns Margarine fabrik. Det var maskinerne, kunderne og især emballagen, som var af egetræ, der havde Knarhøjs interesse.
Margarinefremstillingen udviklede sig meget i disse år. Blandt andet gik man over til at anvende importeret vegetabilsk olie.
Til dette formål købte Knarhøj dampmøllen bag ejendommen Perlegade 77 og indrettede den med oliepressere, tanke og kedelanlæg.
Samme år byggede han et nyt fabriksanlæg På Søndergade, tegnet af Naumann og de la Roi, med egen kraftcentral til kedel- og dampmaskine. Og der kom et fabriksreglement til de dengang 25 ansatte på fabrikken.
I nærheden af jernbanen fra Tabora til Dar-es a Salaam i Østafrika opkøbte Knarhøj land til en jordnøddefarm. Det var meningen, at købmandssønnen Johs. Lassen fra Flensborg skulle dyrke olieprodukterne og sende høsten hjem til oliemøllen i Sønderborg.
Krigen ramte hårdt
Men i 1913 startede en række ulykker, som begyndte med oliemøllens brand, og inden den var blevet gen opbygget, var 1. verdenskrig med alle dens indkaldelser, beslaglæggelser og mangel på råmaterialer i gang.
Møllen kom til at ligge stille. Der kom arbejdsfordeling, og selv om margarinen igen blev fremstillet animalsk, og man forsøgte sig med alle mulige nye tiltag og erstatningsprodukter såsom marmelade og tørret kålrabi til marinen, blev det ingen succes.
Der kom trange kår. Den unge direktør Johs. Lassen var faldet i krigen, og efter våbenstilstanden i 1918 opstod der en uhyggelig inflation, der yder ligere bragte problemer for industrien. Peter Knarhøj var – trods en ufattelig energi – kørt træt. Han ønskede at stoppe og lade yngre kræfter komme tIl.
I 1919 optog Peter Knarhøj forhandlinger med Bena A/S i København, der ejedes af firmaet van den Bergh i Rotterdam, og fra september 1919 blev der atter produceret margarine i Sønderborg. Knarhøj blev udnævnt til nederlandsk konsul og fortsatte til 1924 som direktør på Bona.
Med i Byrådet
Han var velanset i såvel danske som tyske kredse, blev valgt ind i byrådet på den frisindede valgliste og modtog på byens vegne Christian X den 11. juli 1920, hvor Sønderjylland atter blev forenet med Danmark efter 56 år under tysk styre.
Samme år blev han udnævnt til ridder af Dannebrog, og han døde knap 80 år gammel i 1934.
Sønnen Christian Knarhøj, som fortsatte i firmaet, har i 1950 fortalt om faderens utrættelige energi, fremgang og store skuffelser i forbindelse med opbygningen af den nu 100-årige virksomhed.
Bona A/S opkøbte og flyttede sine margarineproduktioner til Sønderborg, hvor fabrikkens navn blev ændret fra PE-KA til De forenede Margarinefabrikker- DFM.
Byen havde i mellemtiden fået en ny jernbanebro, og den havde altid haft gode afskibningsforhold, hvilket gjorde Sønderborg til et attraktivt sted for samling af margarineproduktion og raffinaderi.
Fik navnet Solo-fabrikken
I 1939 blev navnet De forenede Margarinefabrikker ændret til Solofabrikken.
Margarinefabrikken lå som et vartegn for Sønderborg ud mod Alssund, hvor der i sin tid fandt¨blandet landhandel sted, og hvor fabrikken efter hånden kom til at omslutte en kulhandel og adskillige mindre huse.
Fabrikkerne blev fuldautomatiserede og beskæftigede omkring 150 mand. Ca. 20 procent af produktionen gik til eksport.
Solofabrikken blev del af en verdensomspændende levnedsmiddelkoncern med åbne døre ud til den store verden med dens mange markeder.
Et moderne industrieventyr om en virksomhed, der begyndte hos Peter Knarhøj i et par små undselige lokaler og voksede sig stor, men som også gik så grueligt meget igennem som pioner- og enmandsforetagende!
Produktionen stoppede i 1998 og bygningerne blev omkring 2002 jævnet med jorden, og der blev bygget boliger på stedet.
Solobygningen før og nu. Foto: B42
