Gammelt Nyt: Tidligere havnefoged var elev fra Statens Sømandsskole i Sønderborg

Gammelt Nyt: Tidligere havnefoged var elev fra Statens Sømandsskole i Sønderborg
Den tidligere søfartsskole. Privatfoto: Paul Brosbøl Lauridsen. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Mangeårig havnefoged Finn Hansen har tidligere gennemgået tre måneders kursus på Statens Sømandsskole i Sønderborg og i en fortælling til Lokalhistorisk Arkiv Sønderborg, skriver han:

I august måned 1968 blev jeg som17-årig, indskrevet på Statens Sømandsskole af inspektør Kürstien sammen med 91 andre elever. Da vi alle var for langhårede, fik vi alle besked på, at vi næste dag skulle gå over til barberen og blive klippet. Det foregik højt råbende, så min far var lige ved at tage mig med hjem igen.

Jeg fik nr. 24 og vi måtte ikke forlade skolen den første måned, vi var der. Derefter måtte vi søge, om at komme hjem en gang om måned.

Vi blev undervist i at ro og at vrikke, som man brugte til at få trosser ind til land, når man skulle fortøje et skib. Vi blev undervist i motorpasning, så man kunne få et motorpasningsbevis, så vi kunne passe maskinen på mindre skibe, som ikke havde en maskinmester ombord.

Vi blev undervist søfartsreglerne, så vi kunne få beviset ’SIKKER TIL UDKIG’. Vi blev også undervist i Søloven  – det var meget kedeligt, så det skete, at man faldt i søvn.

Øverst oppe på den nye bygning var riggerloftet, hvor vi lærte af sy sejl, splejse og binde knob.

Vi sov på fire-mands stuer og når inspektør Kürstein kom rundt for at se om vi lå i vores køjer, kunne vi finde på at lavet narrestreger, blandt andet ved at varme dørhåndtaget op med en lighter, så inspektøren brændte fingrene. Straffen for det var af gøre trappen ren med en neglebørste.

Den sidste rotur gik til Ballebro ca. 30 kilometer i alt. Det var en tung båd at ro, så når man kom til Sønderborg igen, var man godt træt. Men vi fik en is for god roning af vores styrmand, som var en flink lærer.

Læs også...  Masser af aktiviteter på Torvet
Politisk annonce
POLITISK REKLAME
Sponseret af Tage Petersen for Venstre
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?