Forleden var der generalforsamling i Sønderborg Billard Club, hvor 22 medlemmer deltog og formanden bød velkommen
Formanden Børge Agerlund aflagde beretning og den blev godkendt og derefter orienterede han om seneste nyt fra DDBU om asbest i billardborde.
”Vi har fra Søren Søgård fået bekræftet, at alle vore borde er asbestfri og de kan forsat serviceres og vedligeholdes og bortskaffes uden problemer”, siger formanden i en pressemeddelelse.
Turneringsleder Tommy Mortensen aflagde beretning om klubbens turneringsspillere og konstaterede, at denne sæson var lidt udover det sædvanlige, idet at Serie 2-holdet suverænt vandt deres pulje og går videre til slutspil – et Serie 3-hold som også er videre til slutspil – et 2 mands Serie 3-hold videre til slutspil – og en oldboys spiller, Gunnar Eybye , som er nået så vidt, at han er videre til landsfinalen! – Klubben kvindelige turneringsspiller, Birgit, var med i mix-cup finalestævne og hun er også er endt i finalestævnet i Ladies Cup som reservespiller.
Der blev naturligvis klappet og stor ros til spillerne for deres entusiasme og klubben ønsker dem alt held og lykke i slutspillet!

