goMember er nu officielt godkendt som digitalt bogføringssystem og er dermed klar til at understøtte foreninger i forbindelse med de nye bogføringsregler, der træder i kraft 1. januar.
De nye regler betyder, at også foreninger med erhvervsmæssig omsætning på over 300.000 kr. årligt bliver omfattet af kravet om digital bogføring. Det er en væsentlig ændring for mange foreninger, som hidtil har været undtaget, men som nu skal sikre, at bogføringen lever op til lovens krav om digital registrering, opbevaring og dokumentation.
Med godkendelsen som bogføringssystem lever goMember op til Erhvervsstyrelsens krav og giver foreninger en samlet løsning, hvor medlemsadministration, opkrævninger, bogføring og regnskab hænger naturligt sammen.
“Mange foreninger er drevet af frivillige, og derfor er det afgørende, at nye lovkrav ikke bliver en unødig byrde. Med godkendelsen som digitalt bogføringssystem sikrer vi, at foreninger nemt kan leve op til reglerne fra 2026, samtidig med at bogføring, medlemmer og betalinger hænger naturligt sammen i én løsning”, siger Brian Jørgensen, son er adm. direktør i goMember.
Mange foreninger er i tvivl om, hvornår de falder ind under reglerne. Det er den samlede erhvervsmæssige omsætning, der tæller, og ikke kontingenter fra medlemmer, som fortsat betragtes som ikke-erhvervsmæssige.
Typiske scenarier, hvor en forening kan have erhvervsmæssig omsætning over 300.000 kr., er blandt andet:
Drift af café, kiosk eller bar i forbindelse med klubhus, hal eller foreningslokaler
Salg af merchandise, fx tøj, udstyr eller klubartikler
Afholdelse af stævner, events eller turneringer med deltagergebyrer og billetsalg
Sponsorater og reklameindtægter, hvor der leveres en konkret modydelse
Udlejning af faciliteter til eksterne brugere
Om goMember
goMember er et dansk medlemsadministration- og regnskabssystem målrettet foreninger og organisationer, med kontor i Sønderborg.
Løsningen bruges i dag af en bred vifte af foreningstyper og understøtter alt fra medlemsstyring, kommunikation, aktiviteter, ressourcebooking, adgangskontrol, betalinger til bogføring og regnskab.
Læs mere på goMembers hjemmeside.



