Onsdag aften mødtes de mennesker, som gerne vil yde frivilligt arbejde i forbindelse med Gråsten Æblefestival den 26. – 28. september. 28 havde tilmeldt sig aftenens arrangement på forhånd og en del havde allerede fortalt, hvad det er for opgaver, som de ville tage, så du deltog ikke.
“Der kommer alt efter vejret – et sted mellem 8 og 10.000 gæster og besøger festivalen på havnekajen og alt det, der følger med, det er vi 30-40 frivillige, der klarer”, sagde Winnie Frølich Nissen, som er formand for styregruppen, der nu for 11. gang arrangerer Gråsten Æblefestival.
“Gråsten Æblefestival er meget mere end et æble – det handler også om Gråsten Slot, Den Kongelige Køkkenhave, Gråsten Landbrugsskole. Vores festival binder lokalområdet sammen”.
“Der bliver selvfølgelig lavet æblemost, når der er æblefestival og der kommer 1,7 tons æbler fra Henrik Petersen, som har Hestehavegård Frugtplantage, så vi skal bruge nogle frivillige, der vil lave most”, sagde formanden.
På havnekajen kommer der store telte med stande op – og alle stande er solgt.
“Vi har faktisk venteliste, så falder der en fra, så står andre klar”.
Morten Latter fra Den Gamle Skomager vil tage sig af madlavningen.
“Jeg er gammel i faget, men ny i gruppen – og jeg har tænkt, jeg vil stege en pattegris både lørdag og søndag og så skal der selvfølgelig også bydes på sandwich, ostemadder og meget andet”, sagde han.
Efter den korte intro og nyt fra styregruppen, så gik mødedeltagerne hen og skriv deres navne ud for de forskellige opgaver – og nu venter de bare på, de skal i gang.
Med til mødet var også formanden for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, Christel Leiendecker, som også tog et par opgaver.
“Det er rigtigt dejligt, så mange frivillige stiller op for at hjælpe – og det er jo de frivillige, som løfter rigtigt mange opgaver rundt omkring i de mindre byer”, sagde Christel Leindecker til Nært & Nyt.



