Forleden satte Region Syddanmark 500.000 kroner af til et folkemøde i Grænselandet og ideen blev luftet af Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster ved UNESCO Dage i Augustenborg tidligere på året.
“Grænselandet skal selvfølgelig havde sit eget folkemøde, fordi området har en unik og fantastisk historie at fortælle. Grænselandet har så meget at byde på, så spørgsmålet er ikke, om man skal have et folkemøde, men hvornår man kan komme i gang”, siger Mirco Reimer-Elster til Nært & Nyt. Nu handler det om at finde flere, der vil investere i folkemødet.
Grænseforeningen er det danske bagland for det danske mindretal syd for grænsen.
Indtil København-Bonn-erklæringen havde det danske mindretal i Sydslesvig et håb om et Danmark til Ejderen.
Efter 1920 ville det tyske mindretal have flyttet grænsen tilbage til Kongeåen – og besættelsen gav nyt håb til drømmen. Men efter 1945 var det slut og mindretallet måtte genopfinde sig selv og lavede en loyalitetserklæring og accepterede den danske grundlov samt grænsen ved Kruså.
Det unikke ved Grænselandet
I dag er der fred mellem danskere og tyskere – og er der en smule ufred, så handler det om to-sprogede vejskilte og p-skiver. Og måske kan andre lære af det?
Man kan spørge, hvad der gjorde, at der ikke er konflikter mellem dansk og tysk på begge sider af grænsen.
“Der er to årsager. Den ene er politisk vilje og den anden er penge”, sagde Mirco Reimer-Elster på UNESCO Dage.
Andre mente det er ånden og viljen til at finde vej og også at det er noget med anerkendelse og tillid, det handler om, at vi ved, at vi vil hinanden.
