Gratis korkoncert i Skt. Marie Kirke

Gratis korkoncert i Skt. Marie Kirke
Sønderjysk Pigekor. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

I morgen, søndag, klokken 14 er der koncert i Sct. Marie Kirke med Sønderjysk Pigekor og Drengekors Spire-juniorkor samt South Denmark Female Choir – koret for tidligere sangere.

De to kor mødes i en helt unik koncert, hvor de hver især præsenterer det konkurrenceprogram, de skal synge ved European Choir Games i Århus i juli. Og mon ikke der også bliver plads til en enkelt sang med begge kor?

”Vi glæder os meget til at samle vores i alt cirka 80 ældste og yngste sangere i denne dobbeltkoncert, så vi kan prøve vores spændende koncertprogram af foran et publikum”, fortæller chefdirigent Mette Rasmussen i en pressemeddelelse. Sangerne er mellem 6 og ca. 40 år – alle sammen nuværende eller tidligere sangere i Sønderjysk Pigekor og Drengekor.

Koncerten ledes af dirigenterne Ida Hymøller og Mette Rasmussen og akkompagneres af Stine Møglich.

Der er gratis adgang.

Læs også...  Oplev Nøddeknækkeren i Alsion

GÅET GLIP AF .. ?