Gymnasiekor og symfoniorkestret vækker Niels W. Gades Elverskud

Gymnasiekor og symfoniorkestret vækker Niels W. Gades Elverskud
Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Den 10. marts skal gymnasiekor fra Sønderjylland og Slesvig på scenen i Alsions koncertsal sammen med symfoniorkestrets musikere og den nye chefdirigent, Christian Øland. Under hans ledelse vækker de en af Danmarks mest eventyrlige musikfortællinger til live – Niels W. Gades Elverskud.

I Elverskud træder vi ind i en verden af mystik og overnaturlige væsner, hvor skæbnen væver sin usynlige tråd. Værket er baseret på gamle folkeviser og fortæller den dragende historie om ridderen Oluf, der natten før sit bryllup forføres af elverkongens døtre. Deres fortryllende dans bliver hans undergang – en skæbnesvanger leg mellem mennesket og det overnaturlige, hvor ingen slipper uskadt, skriver symfoniorkestret.

Musikken svinger mellem lys og mørke, fra elverpigernes lokkende sange til den dybe sorg, da Olufs skæbne besegles. Siden uropførelsen i 1854 har Elverskud tryllebundet publikum med sin stemningsfulde klang og sin intense dramatiske nerve. Med gymnasiekorenes ungdommelige stemmer og orkestrets magiske klang bliver denne koncert en fortryllende og ikke mindst eventyrlig rejse ind i hjertet af dansk musikarv.

Inden koncerten kan man nyde en dejlig menu i Café Alsion – og den skal forudbestilles på cafeens hjemmeside.

Du kan købe en koncertbillet på Koncertsalen Alsions hjemmeside.

Pressefoto

Læs også...  Debat: Når musik og dans bliver mundkurvet kan man så kalde det en Kulturnat?

GÅET GLIP AF .. ?