Torsdag blev der løbet Nybøl Nor-løbet, som er en del af Nøffel Idrætsuge og for første gang var der også en halvmaraton-distance. Blandt de 49 løbere, som klarede den lange tur, der var Ann Thomsen og Ulla Wolff Hansen og de blev fejret, da de kom i mål, fordi det var deres halvmaraton nummer 100.
Den hurtigste på distancen var Christian Mikkelsen, der brugte 1 time 27 minutter og 30 sekunder.
45 løbere klarede sig gennem 10 kilometer og 27 deltog i børne- og familieløbet. 47 løb eller gik 5,5 kilometer og 15 børn spurtede gennem 700 meter-distancen.
Der var naturligvis medaljer til alle – og halvmaraton-løbere fik en helt speciel medalje, som var lavet for at hylde de to jubilarer.


