Hotel Alsik har ansat ny gastronomisk kapacitet

Hotel Alsik har ansat ny gastronomisk kapacitet
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Hotel Alsik har ansat Mette Gassner fra Michelin-restauranten Ti Trin Ned som ny Food & Beverage Director. Det er en nyoprettet stilling, designet til at løfte hotellets allerede imponerende kulinariske tilbud. Gassner, der bl.a. er kendt for sin ledelse af Michelin-restauranten Ti Trin Ned i Fredericia, begynder på hotellet den 1. august.

Mette Gassner. Pressefoto

I den nye centrale rolle vil Mette Gassner være ansvarlig for at udvikle og løbende styrke Alsiks gastronomiske profil, føre tilsyn med den daglige drift af Restaurant Alsik og sikre exceptionel forplejning til alle møder, konferencer, events og særlige arrangementer,herunder også dem som er i Sergenten.

“Alsik har etableret et stærkt gastronomisk fundament bygget på kvalitet, bæredygtighed og håndværk. Jeg glæder mig til at bygge videre på den arv og sammen med det talentfulde team bringe min egen vision til live”, siger Mette Gassner i en pressemeddelelse.

Hun kommer til at lede et mangfoldigt og dygtigt kulinarisk team, herunder køkkenchefer og kokke, der er dedikerede til at skabe mindeværdige madoplevelser for hotellets gæster og konferencedeltagere.

“Vi er utroligt stolte over at kunne byde en kapacitet af Mette Gassners kaliber velkommen til Alsik Hotel & Spa,” siger Hotel Alsiks direktør, Martin Johanning.

“Hendes omfattende gastronomiske ekspertise kombineret med hendes dybe forståelse for ledelse og udvikling, vil være afgørende for at realisere Alsiks ambition om at fastholde sin position som en af landets førende hotel-, konference- og restaurantdestinationer. Med både en ny F&B director og en kommerciel direktør på plads, er der sat et stærkt hold til at sikre den fremtidige vækst og udvikling”.

Læs også...  Lørdag og søndag jules der på BryggerTorvet

GÅET GLIP AF .. ?