På Palmose står der et hus, som meget gerne skal have aktive seniorer indenfor dørene, så rammerne igen bliver fyldt med liv. Tidligere blev huset brugt af Demensforeningen.
“Det er godt for ældre være aktive sammen med andre og lave noget, vi finder meningsfuldt. Det er dét, der gør livet værd at leve”, siger Joanna Wolff til Nært & Nyt. Hun er ansat af Sønderborg Kommune og hendes opgave er at hjælpe seniorer til et aktivt liv gennem frivillige fællesskaber.
På torsdag fra klokken 11 til 13 er huset på Palmose 12 åbent.
“Og alle seniorer er velkommen til at komme og snakke med hinanden om, hvilke aktiviteter det kan være sjovt og meningsfuldt at sætte i gang”, siger Joanna Wolff og tilføjer, at der er mange former for fællesskabet og de alle er med til at give gode liv.
“Så kom endelig og del dine tanker og ideer”.
Planen er, at aktiviteterne starter til august.



