Hvis partneren er voldelig er det aldrig din skyld!

Hvis partneren er voldelig er det aldrig din skyld!
Panelet og Birthe Søllingvraa. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Ved Kvindeparaplyens paneldebat, som var en del af Orange Dage, var der tre kvinder og tre mænd i panelet – og mændene var Desalegn Tufa fra den socialdemokratiske byrådsgruppe, Ole Nordentoft, som er leder af Ungdomsskolen og Tim Bøttger, som er medlem af SF og LGBTQ+ Sønderborg. De tre kvinder var Manja Aarslev fra Club Eline, Mia Loua, som udgiver sange om sine oplevelser og Kefa Abu Ras fra ‘Søstre mod vold og kontrol’.

“Der er hvert år fysisk vold i 118.000 danske parforhold og psykisk vold i dobbelt så mange – er der nogle myter og misforståelser i debatten om vold mod kvinder”, spurgte Birthe Søllingvraa fra Kvindeparaplyen?

“Volden er i alle samfundslag, men det er sværere for kvinder fra de meget velstillede hjem at søge hjælp og de gør det sjældent. Måske vil de hellere leve med volden end de vil slippe den store villa og de goder, som penge kan give”, sagde Manja Aarlev.

“Rigtigt mange kvinder på krisecentrene har anden etnisk baggrund end dansk og det er de unge, som er de mest udsatte”, sagde Kefa Abu Ras.

“Kvinder skal vide, at psykisk vold også er vold. Og de skal vide det er strafbart, selvom det er svært at bevise. Tit ved ofrene ikke, de er udsat for psykisk vold, men tror det er noget med dem selv”, sagde Mia Loua.

Ole Nordentoft fra Ungdomsskolen fortalte, det er et gode, at kvinder kontakter politiet, hvis de udsættes for vold.

“Det er vigtigt, at de ikke finder sig i det”, sagde han.

Desalegn Tufa sagde, at vold er uacceptabelt alle steder.

“Og det er udemokratisk, man ikke kan udtrykke sig uden at risikere at blive truet”.

Især andre etniciteter end danske rammes af vold

“Det er sådan, det er og det er vigtigt, at vi siger tingene, som de er”, sagde Mana Aarslev.

“Mange danskere er bange for at sige, at det er sådan, det er, fordi de er bange for at blive hængt ud som racister. De gælder også familie, naboer, skolelærere og socialrådgivere. I Søstre mod Vold og Kontrol kæmper vi for, at alle kvinder kan vælge den uddannelse, som de vil have, at de kan tage det job, som de ønsker sig. Vi kæmper mod den negative sociale kontrol. Det gør, at den yderste venstrefløj mener, vi stigmatiserer en gruppe mennesker, mens den yderste højrefløj beder os rejse hjem, hvor vi kom fra – og ‘mørkemændene’ truer os”, sagde Kefa Abu Ras.

Hun fortalte videre, at danske kvinder kæmpede for deres rettigheder tilbage i tiden.

“Og det er de kvinder, der ikke er etnisk danske, som skal skabe forandringerne. Kæmpe for deres ret til at vælge deres partner, vælge at blive skilt, vælge uddannelse og job”.

At de især er unge, som er i voldelige forhold, havde Tim Bøttger tænkt på.

“Det er svært at engagere de unge. De stor ikke frem, fordi de er bange for vennernes eller familiens reaktion”, sagde han og tilføjede:

“Hvis du bliver udsat for noget, så er det aldrig din skyld”.

Læs også...  Banko giver et herligt fællesskab

GÅET GLIP AF .. ?