I uge 45 spiser Danmark sammen – og det gør vi naturligvis også i Sønderborg Kommune, fortæller bestyrelsen i Frivillighedens Hus.
Den 5. november inviterer vi til en hyggelig fællesspisning fra klokken 13 til 15 med fokus på samvær, nærvær og nye bekendtskaber.
Bestyrelsen for Foreningen Frivillighedens Hus arbejder for at skabe fællesskaber og inkludere mennesker, der måske ikke har et stort netværk eller pårørende tæt på.
”Det kunne f.eks. være borgere, der modtager hjemmehjælp, eller brugere af kommunens Telefonstjerner eller besøgstjenester”, fortæller frivillighedskonsulent Johnny Gammelgaard Alfsen i en pressemeddelelse.
Kender du nogen – måske i dit lokalområde – som kunne have glæde af at deltage, så kan du opfordre dem gerne til at tilmelde sig hos frivillighedskoordinator Lone Juhl Petersen på ljpe@sonderborg.dk – eller på telefon 27 90 66 90 hverdage kl. 10.00–13.00.
Menuen er grillet svinenakke med sovs, kartofler, grønt og hjemmelavet surt. Til kaffen serveres der et stykke hjemmelavet lagkagesnitte.
Sammen kan vi gøre en forskel og skabe fællesskab omkring et godt måltid.



