Freja og Michael Holm siger farvel til The Grand Café og den 31. marts bliver deres sidste dag i cafeen på Rådhustorvet.
“Vi har en baby og har fået andre prioriteter, så jeg skal i gang med at arbejde hjemmefra”, siger Freja Holm til Nært & Nyt.
Ægtemanden har ikke lagt sin fremtid helt fast endnu.
“Jeg har fået nogle jobtilbud, men jeg har ikke besluttet noget endnu”, siger han og tilføjer, at stedet er solgt og navnet The Grand Café forsvinder fra gadebilledet.
Begge fortæller, de har været glade for de gode og lærerige år i The Grand Café.
“Og så vil vi sige tak for opbakningen – især til de mange, gode kunder og alle vores stamgæster”, siger de og vil ikke udelukke, at de måske åbner egen restaurant i gen en gang fremtiden.
Som et ‘farvel-og-tak’, byder The Grand Café på burgere til en særdeles favorabel pris resten af måneden.

