International gadeteaterfestival kommer til Nordborg, Gråsten og Sønderborg

International gadeteaterfestival kommer til Nordborg, Gråsten og Sønderborg
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Sommeren i Sønderborg byder på masser af kulturbegivenheder og events og rundes af med hele 27 gratis gadeteaterforestillinger, når Danmarks Internationale Gadeteaterfestival kommer til Nordborg, Gråsten og Sønderborg som en festlig sensommerfinale i dagene fra den 22. til den 25. august..

Festivalen byder på et væld af fine oplevelser for store og små – på gaden, i skolegården, ved havnefronten og ved Center for Verdensmål på Kær Vestermark, skriver Sønderborg Kommune.

Forestillingerne har alle et tema om FNs Verdensmål og bæredygtighed – præsenteret på en forfriskende måde. Danmarks Internationale Gadeteaterfestival har forestillinger inden for genrer som nycirkus, akrobatik, jonglering, gadeparade, marionetteater og komedie.

Blandt forestillingerne er Whale In Plastic Ocean, som er en forestilling med udgangspunkt i en stor hval. En kunstnerduo indtager Multikulturhuset med ‘Octopus Attac’, som er en gigantisk skulptur/installation. Floating Diva og Havfruen Havdis, som tidligere har besøgt Sønderborg, kommer igen. Som noget helt særligt byder lørdagen på et spektakulært show, ‘KAOSMOS’ med en argentinsk gruppe, der optræder med luft-akrobatik ved Sønderborg Havn.

Også Nordals-Skolen og Gråsten Skole får besøg af forestillingerne ‘Fiers A Cheval’ og ‘La Baronnade’.

Se hele programmet her på Gadeteaterfestivals hjemmeside.

Læs også...  I Alsions koncertsal spillede et stort orkester stor musik
Politisk annonce
POLITISK REKLAME
Sponseret af Tage Petersen for Venstre
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?