Juledykkerne dukkede op til overfladen

Juledykkerne dukkede op til overfladen
Foto · af: Bo Bach Jensen

Bo Bach Jensen
Bo Bach Jensen

Læsetid: 2 minutter

Midt på formiddagen juleaftensdag dukkede der pludselig mennesker op fra dybet i Sønderborg havn. Dykkere fra Sønderborg Sportsdykker Klub var hoppet i vandet for at hygge med deres årlige juledyk, en tradtion de har haft i mange år.
Nogle undrer sig måske lidt over hvorfor at de lige har valgt juleaftensdag til deres juledyk, men det stammer tilbage fra ‘gamle dage’, hvor vi endnu havde spritbådene der nærmest i pendulfart sejlede ud og ind af havnen, undtaget lige på juleaftensdag.

Et tysk ægtepar, der tilfældigvis stod og fotograferede ved havnekajen, fik sig lidt af en overraskelse, da der pludselige poppede et hoved op af vandet og ganske kort efter endnu et.  Det tyske ægtepar blev ret hurtigt enige med hinanden om, at Die Dänen sind ja verrückt, altså at danskerne er tossede. Og ja, den tanke kan man vel ikke helt fortænke dem i, for med en lufttemperaturen på godt minus 1 grad, en kølig østenvind samt en vandtemperatur der lå lige omkring de 5 grader, så er det ikke just det, man normalt ville forbinde med en hyggelig badetur.  Men hverken den kolde luft eller det kølige vand så ud til at genere dykkerne, som så ud til hygge sig gevaldigt

Efter at dykkerne var kommet op af vandet, kom der også besøg af en flok julemænd på jetski, et syn man heller ikke lige møder hver dag.

Læs også...  925 festglade damer morede sig med Inger Støjberg

GÅET GLIP AF .. ?