Nordals Boldklub er klar til at byde jer indenfor til et kæmpe julehalbal 2. juledag i Nordals Idrætscenter, hvor dørene åbnes kl. 20.00 og ballet lukker ned kl. 02.00.
I år krydres ballet med besøg fra Visselulles Vinbar, der serverer bobler, vin og drink i hyggelige omgivelser, hvor en oplyst svømmehal, giver den rette stemning, skriver boldklubben.
I hallen byder ’90er-bandet fra København, We Are The ’90s op til dans med en koncert på to gange 45 minutter i løbet af aftenen, hvor der er fuld knald på ’90errytmerne.
Vores lokale DJ MITU spiller hallen op fra scenen under resten af festen, så danseskoene ikke behøver at holde pause.
Der er gratis bemandet garderobe, så du trygt kan aflevere overtøjet.
Jespers Pølsevogn vil være stede foran hallen, så sulten kan stilles i løbet af festen.
Der er mulighed for at tage bussen hjem for 100 kroner. Der kan enten købes billet på billetsiden eller ved bussen, der afgår kl. 02.00, når festen slutter.
Busserne kører ad to ruter
Rute 1: Svenstrup, Guderup, Hundslev, Asserballe og Fynshav.
Rute 2: Oksbøl, Stevning, Augustenborg og Sønderborg.
Billetprisen for halbal i forsalg indtil den 25. december kl. 23.59 er 150 kroner.
Billetprisen i indgangen er 225 kroner


