ADHD-foreningens lokalafdeling Sønderborg har tradition for at invitere medlemmer med på en hyggelig juletur i Nørreskoven og i år har de valgt at åbne arrangementet for alle, der har lyst til at deltage. Arrangementer finder sted den 7. december og stedet er Nordals Naturskole på Holmvej 33 og det er fra klokken 11 til 14.
Det skal der ske
Naturvejlederne guider os gennem skoven, hvor vi bl.a. skal høre et juleeventyr, hilse på skovens dyr og samle gran og kogler til juledekorationer.
Efter turen tænder vi op i bålet og varmer gløgg og kakao, skriver lokalforeningen. Derefter går man indenfor og laver juledekorationer og får julesmåkager.
Tilmelding her på ADHD-foreningens hjemmeside.
OBS: En stor del af dagen foregår i skoven, Så husk tøj og sko efter vejret!


