Karlas Weekend-Tju-Hej – rytmik og sjov for de mindste

Karlas Weekend-Tju-Hej – rytmik og sjov for de mindste
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Børnebibliotekaren Karla er en institution i Sønderborg. Hver sæson har hun besøg af hundredvis af børnehave- og vuggestuebørn, når hun holder Tju-Hej på biblioteket i hverdagene. Her bliver der sunget og danset, lavet fagter og grinet. Og med en kuffert fuld af overraskelser ved man aldrig helt, hvad der venter. Publikum kan glæde sig til en nærværende oplevelse, hvor børnene får lov til at synge med, bevæge sig og være en aktiv del af det, der sker

Lørdag den 9. maj fra klokken 10 til 10:45 er hun igen på biblioteket i Sønderborg.

Karlas Tju-Hej har gennem flere sæsoner været et populært tilbud for daginstitutioner i hverdagen og med weekendudgaven åbner biblioteket nu dørene for familier, der gerne vil opleve det samme univers sammen, skriver biblioteket.

Nu får endnu flere mulighed for at være med, når Karla Weekend Tju-Hej rykker ind i bibliotekets sal. Børn og deres voksne inviteres til en hyggelig lørdag formiddag med musik og rytmik i centrum.

Der skal købes billetter på bibliotekets hjemmeside.

Læs også...  Oplev julestemningen i KunstVærket

GÅET GLIP AF .. ?