KGGOs Fællesspisning: Mælkebøttebarnet fortæller om sin opvækst

KGGOs Fællesspisning: Mælkebøttebarnet fortæller om sin opvækst
Jeanett Jensen er en god fortæller. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

En dag, hvor Jeanett Jensen var til gymnastik, kom hendes mors kæreste sammen med bedsteforældre og hentede hende. Hendes lillebror havde fundet deres mor, som lå hjemme på gulvet. Død af en overdosis.

Jeanett Jensen. Privat foto

Det og meget andet fortæller Jeanett Jensen om, når hun kommer til KGGOs fællespisning for at fortælle, at det altid betaler sig at kæmpe. Det gør hun den 5. februar klokken 17, hvor hun deler ud af sin historie om at vokse op i en misbrugsfamilie og miste sin mor som 10-årig. Det er den rørende og ærlige historie om at vokse op i et risikofyldt miljø – og finde styrken til at kæmpe videre og bryde den sociale arv.

Stedet for arrangementet er Værftet – Anker’s på Marinavej i Egernsund, hvor KGGO er vært – Fællesspisningen koster 100 kroner for medlemmer og 150 kroner for ikke-medlemmer og man betaler kontant ved ankomsten.

Du skal tilmelde dig via en sms til Kirsten på telefon 2025 1097 .

Jeanett Jensen tænker altid på, at når en fugl lander på en gren, så er den ikke bange for, at grenen knækker. Den stoler på sine vinger – og det gå-på-mod baner hendes vej i livet.

”Det var en fantastisk oplevelse, dengang publikum i Brecklings Bogcafé hørte Jeanett Jensen fortælle om sin opvækst, der mest af alt handlede om svigt”, siger bogcafévært Allan Breckling til Nært & Nyt. Hun var inviteret for at fortælle om sin bog, Et Mælkebøttebarn giver aldrig op.

Jeanett Jensen tager en stak bøger med og du kan købe et eksemplar for 150 kroner.

Læs også...  Masser af gå-på-mod i Aktiv Havnbjerg Sogn

GÅET GLIP AF .. ?