Byrådskandidat Kim Bækdal Agerley har lært selv gøre noget ved tingene

Byrådskandidat Kim Bækdal Agerley har lært selv gøre noget ved tingene
Kim Bækdal Agerley frra Liberal Alliance. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Kim Bækdal Agerley fra Gråsten er spidskandidat for Liberal Alliance og han har været interesseret i politik i mange år. Han er søn af tidligere byrådsmedlem Jens Peter Thomsen fra Venstre.

“Politik har altid været en del af snakken hjemme ved spisebordet. Det var ikke fordi vi diskuterede de store politiske linjer, men vi lærte, at vi ikke skal kritisere, men selv gøre noget aktivt ved det”, siger Kim Bækdal Agerley til Nært & Nyt og fortæller, at han er far til en handicappet søn.

“Og når det gælder Andreas, så kan mødet med det kommunale være en udfordring. For familier med udsatte børn, der kan små sten på deres vej blive til store uoverskuelige bjerge. Børn er forskellige og derfor er der behov for en differentiering for, hvorledes de håndteres”.

Kommunebureaukratiet

“I Liberal Alliance kan vi se, der er potentiale ved at se på kommunens bureaukrati. Undersøgelser viser, at bliver vi lige så effektive som Haderslev, Tønder eller Aabenraa, så kan der spares 100 millioner kroner. Vi skal bruge samme værktøj som erhvervslivet har gjort i mange år, for at optimere bureaukratiet”, siger spidskandidaten.

“Vi skal gøre op med bureaukrati, ineffektive processer, manglende konkurrenceudsættelse og intern politisk fnidder”.

Kim Bækdal Agerley synes, at Byrådet har brugt en del og unødvendig energi på mudderkastning.

“Det vil vi i Liberal Alliance ikke tage del i. Vi vil bakke op om gode ideer uanset, hvor de kommer fra. Sønderborg har haft en fantastisk udvikling de sidste 20 år – men hvad er planerne for de næste 20år”,  lyder det fra Kim Bækdal Agerley.

Læs også...  Broagerhus - infomøde om trafikplan og masterplan

GÅET GLIP AF .. ?