Knud Petersen og Laila Bang Petersen er de to ildsjæle, som står bag den frivillige forening K&L Sønderborg – Mad og socialt arbejde for udsatte – og de laver ugentligt 60-70 portioner mad, som køres ud til udsatte mennesker.
”Nu har vi fået en trailer og er klar til at udvide med vores nye projekt, hvor vi henter møbler og andre ting på Als og Sundeved efter aftale med de private mennesker, som gerne vil donere”, siger Knud Petersen til Nært & Nyt.
Han og Laila Bang Petersen vil hjælpe herbergets brugere.
”Når de får tildelt en bolig, så får de brug for møbler og andet inventar”, siger Laila Bang Petersen.
De, som gerne vil donere brugte møbler og andet inventar, som en hjemløs kan få gavn af, kan ringe til Knud Petersen på telefon 6056 5283 eller sende en mail til: petersenknud77@gmail.com


