Onsdag henvendte en mand sig i ekspeditionen på Politigården i Sønderborg og fortalte, at der er nogen, som har brændt hans knallert af.
“Tirsdag aften kørte han på Langdel ved Augustenborg, hvor knallerten gik i stykker. Han stillede den i tunnelen og da han ville hente den onsdag, var den brændt af”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal.
Har du set nogen ved knallerten eller har du andre oplysninger til sagen, så kan du ringe 1-1-4.



