Er du til fuzz? Er du til punk? Er du til syre? Så mød dit nye yndlingsband.,The Preachers, i Mejeriet på lørdag klokken 20. The Preachers er en duo fra København, der med fuzzpedalen i bund og riffs der klæber til din hjerne spiller en knivskarp omgang garagerock som leder tankerne hen på adskillige bands fra den amerikanske vestkyst, skriver Sønderborghus.
Det larmer og det varmer! Udover at have spillet et hav af koncerter, har bandet også vundet det legendariske Vesterbro-mesterskab i Rock. Energien er i fokus når The Preachers spiller live, og du er garanteret en koncert med fuldt smæk på.
Support Mopey Hope
Mopey Hope er kendt for deres alternative rock, som går i dialog med western og folk-elementer. Bandet udforsker menneskets sårbarhed gennem tekster fulde af ærlighed.

