Kom og nyd sæsonens første Pro Musica-koncert

Kom og nyd sæsonens første Pro Musica-koncert
Jorunn Solløs. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Søndag den 21 september kl. 15.00 inviterer musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester til sæsonens første Pro Musica-koncert i koncertsalen i Alsion. Koncerten er en del af Pro Musica-serien, hvor orkestrets musikere får lov til at udfolde sig som solister såvel som i mindre grupper med valgfrit repertoire, skriver symfoniorkesteret.

Koncerten bliver en særligt mangfoldig oplevelse med mange forskellige værker og instrumentalister, men med fokus på blæseinstrumenter som solister og der indledes med Antonio Vivaldis Koncert for piccolofløjte og orkester, fremført af Jorunn Solløs i et arrangement for mindre ensemble med strygere – også Mariekirkens egen organist, Julian Mallek, er med på Basso Continuo.

Koncerten byder også på et spændende og nok ikke så alment kendt værk: G. Telemanns Adagio for Horn og klaver – spillet af Jeppe Solløs Rasmussen på horn og Cristina Ana bagved klaveret.

I koncertens anden halvdel vil publikum få fornøjelsen af at høre musik for soloklarinet – Jörg Widnanns Fantasi for solo klarinet, der vi for første gang i Pro Musica-serien får lov til at høre orkestrets nye anden klarinettist, Lucas Viscarra.

Afslutningsvis spilles den smukke Cello suite nr 6 af Hüseyin Gûndogdu – et fantastiskt værk som med al ret har blevet meget populært i hele verden.

Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage i pausen i Café Alsion.

Læs også...  Vær med når FC Sønderborgs Jyllandsseriehold fejres i morgen

GÅET GLIP AF .. ?