Kommunen søger frivillige turistværter

Kommunen søger frivillige turistværter
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Hvert år kommer der mange danske og internationale gæster til Sønderborg-området. For at sikre, at de får den bedst mulige oplevelse, søger Sønderborg Kommune et team af frivillige turistværter til sommersæsonen.

Interesserede inviteres til et infomøde på Kasernen den 20. maj klokken 19, skriver kommunen og man tilmelder sig infomødet via hjemmesiden Lokalfrivillig.dk

Som turistvært møder man gæsterne der, hvor de er – i det åbne byrum og naturen. Opgaven er enkel, men vigtig: Del ud af din begejstring for lokalområdet, giv tips til de bedste spiseoplevelser, børnevenlige attraktioner eller de skjulte naturperler, som kun de lokale kender.

Det kræver ingen særlig baggrund at blive frivillig turistvært, udover et godt lokalkendskab og lysten til at møde nye mennesker. Man bliver en del af et engageret fællesskab med andre turistværter, får oplæring i juni og kan deltage i fælles aktiviteter og besøg på lokale oplevelsessteder.

Læs også...  Prinsesse Benedikte besøger Osteoporoseforeningen i Frivillighedens Hus

GÅET GLIP AF .. ?