Kommunen støtter Nordborg Walk & Run med 20.000 kroner

Kommunen støtter Nordborg Walk & Run med 20.000 kroner
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

I år er det 16. gang, Nordborg Walk & Run sætter bevægelse i Nordborg. Løbet samler hvert år omkring 700-750 deltagere til en dag med motion, fællesskab og oplevelser i Nordborg.

Sønderborg Kommune skriver i en pressemeddelelse, at Idræt- og Fritidsudvalget har i år valgt at støtte løbet med 20.000 kroner.

”Nordborg Walk & Run er et stærkt eksempel på, hvordan frivillige kræfter skaber aktiviteter, der både fremmer sundhed og styrker fællesskabet. Det er et arrangement med stor lokal opbakning, som samtidig er med til at sætte Sønderborg Kommune på landkortet som et aktivt og attraktivt sted”, siger Jesper Larsen, der er formand for Idræt- og Fritidsudvalget.

Nordborg Walk & Run bliver arrangeret af frivillige under Nordborg Løbeklub, og løbet har gennem årene udviklet sig til et tilbagevendende højdepunkt i området. Blandt andet tilbydes gratis deltagelse i børneløbet for børn under 10 år.

“Det er vigtigt for os at støtte initiativer, der inviterer alle med – uanset alder og niveau. Nordborg Walk & Run kombinerer motion med fællesskab og oplevelser, og det er helt i tråd med vores ambitioner for idræts- og fritidsområdet”, siger næstformand Thomas Worm Larsen.

Nordborg Walk & Run foregår lørdag den 29. august og der er løberuter fra fem kilometer til hel maraton samt gå-ruter fra fem kilometer til halv maraton.

Børneløbet på 700 meter er for børn op til 10 år.

Der er fart på, når børnene løber: Foto: Ole Kæhler

Læs også...  Biblioteket inviterer til skrivende fællesskab

GÅET GLIP AF .. ?