Kom og se Sønderjyske Håndboldherrers nye spillertrøje

Kom og se Sønderjyske Håndboldherrers nye spillertrøje
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Sæsonen 2025/26 byder på mere end bare nye kampe – den byder på et nyt kapitel i Sønderjyske Herrehåndbolds historie. Klubben løber på banen i en helt ny spillertrøje, hvor designet er en kærlighedserklæring til byen og til det sønderjyske fællesskab.

Sønderjyskes Håndboldherrers nye spillertrøje lanceres i Sport 24 i Borgen i dag, fredag, kl. 15.30-17. Kom og få en autograf af Jacob Bagersted og Jesper Konradsson.

I retrostil og med stærke, lokale detaljer, bærer trøjen stolt Sønderborgs skyline – med ikoniske vartegn som Alsik, Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot, Rådhuset og Kong Christian den Xs Bro. Bagpå trøjen ses også det velkendte ’Mojn – vi ses i Sønderborg-logo’, som binder fortid, nutid og fremtid sammen i én visuel fortælling. Logoet er en del af den originale Mojn-kampagne, som blev lanceret i Sønderborg i 1970erne for at styrke den sønderjyske identitet og samle området omkring en fælles kultur og stolthed – et initiativ, der i dag stadig står som et symbol på samhørighed og varme.

”Trøjen er meget mere end bare en spillertrøje. Det er en stolt hyldest til byen, til fællesskabet – og til alt det, vi står for. Vi vil bygge bro mellem sport, identitet og lokal stolthed. Fra Sønderborg – for Sønderjylland”, siger håndbolddirektør Kim Poulsen i en pressemeddelelse.

Mere end håndbold – en rejse og en retning

Med trøjens lancering markerer klubben også starten på en ny æra med lokalt ejerskab og styrket samarbejde med erhvervslivet og hele lokalsamfundet. For Kim Poulsen handler det om mere end bare sport:

”Sønderjyske Herrehåndbold skaber oplevelser, begejstring og stolthed – både på og udenfor banen. Vi bygger relationer, øger kendskabet til Sønderborg og styrker vores fællesskab på tværs – og hen over grænsen til Tyskland”.

GO TO Sønderborg: Trøjen binder byen sammen

For GO TO Sønderborg er det afgørende, at trøjen bærer så stærke lokale symboler – både visuelt og værdimæssigt. CEO Tanja Have siger:

”Sønderjyske Herrehåndbold og Sønderborg går hånd i hånd. Klubben er byens elitære sportsfyrtårn og en vigtig ambassadør for hele området. Den nye trøje hylder vores identitet – med både skyline og det klassiske Mojn-logo, som vækker genkendelse og varme. Den fortæller historien om, hvem vi er – og hvor vi er på vej hen. Sammen tør vi tænke stort. Sammen rykker vi grænser – og styrker vores fælles stolthed”.

 Hummel: Et samarbejde i bevægelse

Trøjen er udviklet i tæt samarbejde med Hummel, som fortsætter som officiel tøjpartner. Sponsorship Manager Lars Westergaard ser frem til den nye sæson:

”Sønderjyske Herrehåndbold står midt i en spændende ny rejse – og vi er stolte af at være med. Klubben tænker stort og skaber fællesskab på tværs. Trøjen afspejler deres værdier: dedikeret, ordentlighed og fællesskab – alt det vi også står for i Hummel”.

Læs også...  Kom, og oplev orgelkoncerten Mellem Mørke og Lys

GÅET GLIP AF .. ?