Onsdag aften var Den Kongelig Sommerballet på besøg i parken ved Hertugslottet i Augustenborg. Forestillingen begyndte klokken 19, men allerede fra klokken 17:30 kunne publikum se balletdanserne på scenen. De skulle nemlig varme op til deres forestilling.
Der var rigtigt mange, som havde fundet vej til den gratis oplevelse i Slotsparken og der var rigtigt mange børnefamilier. En del af de mindre børn prøvede at gøre som balletdanserne gjorde og havde det sjovt med det.
En stor del havde taget madkurv og vin med – og gæsterne nød både aftenen og den flotte forestilling.
Det var Daniel Stagaard, der er formand for udvalget for Kultur, Turisme og Handel, som bød velkommen fra scenen.
“Kultur er vigtigt, fordi kultur udvider vores horisont og i aften skal vi opleve noget, som vi ikke kan opleve her dag. Nemlig Den Kongelige Ballet. Her i kommunen har vi balleakademiet, hvor to af pigerne vandt guld ved Den Kogelige Ballet, så om et par år er det msåke dem, vi skal se på scenen her i Augustenborg”, sagde han.
“Vi er i Hertugernes Augustenborg og i kommunen arbejdes der på at gøre Augustenborg til en uník oplevelse og prøve om vi kan få byen med på Unescos Verdensarvsliste, så der kommer 3-400.000 besøgende”, sagde han videre.
Balletchef Amy Watson sagde også velkommen og fortalte Den Kogelige Sommerballet har 20 års jubilæum i år.
“Så i hele 20 år har vi rejst rundt i vores skønne land med vores dygtige dansere”.


