Kunstnere viser vi ikke kan stole på det vi ser

Kunstnere viser vi ikke kan stole på det vi ser
Udstillingen skal være klar til fernisering i morgen, onsdag. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

I 2025 arbejdede kunstnerne Herschbach&Møller med temaet Fra Paradis til Helvede. Tyske og danske guldaldermalerier blev via AI-teknologi tilført aktuelle snapshots fra fronten. Goethe, Eckersberg, landskaber og ånd, blev tilført aktuelle scenarier. Russerne kommer – eller bliver det amerikanerne. Islamisterne, de kristne fundamentalister eller…

De seneste dage har de to brugt på at gøre endnu en udstilling klar i RADAR i MultiKulturhuset og der er fernisering i morgen, onsdag, klokken 16:30. 10 nye AI-genererede værker, bringer tiden helt tæt på vores lokalmiljø. Skræmmende, men ikke uden den humor som er et kendetegn for den dansk-tyske kunstnergruppe.

“Brug af AI gør, at vi ikke ved, hvad der er ægte og sandt og hvad der er bedrag. Det er dét, vi viser i vores udstilling”, siger Søren Møller til Nært & Nyt. Han fortæller, der er dem, som har mareridt om, hvad der ske – både i verden og herhjemme i Danmark og selv i Sønderborg.

“I vores værker overdriver vi og ved hjælp af AI viser vi, at man ikke kan stole på noget som helst”.

Udstillingen vender op og ned på alt det, som vi forestiller os og den er resultatet af kunstnerne Markus Johannes Herschbach og Søren Møllers indre seismografiske målinger af de psykologiske udslag, som vi alle får i en verden, der snart ikke kan genkendes. En ny tid, hvor rovdyrene har overtaget, krigene raser, ingen regler eller humanisme gælder.

Det efterlader os alle i en situation hvor vi helst ikke hører og ser nyheder. Vi kan ikke rumme så meget ulykke og uforudsigelighed her og nu og i en truende fremtid.

Læs også...  Alsions gæster får en ny garderobe

GÅET GLIP AF .. ?