KunstPunkt udstiller Sydens Blik i Nord

KunstPunkt udstiller Sydens Blik i Nord
Værket Ford Mustang af David Valls. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

KunstPunkt i Augustenborg præsenterer udstillingen Syden Blik i Nord, hvor de spanske kunstnere Teresa Ratés og David Valls viser værker. Som er inspireret af mødet mellem deres sydlandske baggrund og deres nye liv i Danmark.

Udstillingen omfatter oliemalerier, akrylmalerier, tørpasteller, grafittegninger og kunstfotografi. Publikum kan opleve to forskellige kunstneriske udtryk, der fortolker den danske natur, lyset og arkitekturen set gennem nye øjne.

Det skriver KunstPunkt og fortæller, der er fernisering på udstillingen på fredag klokken 14 og udstillingen kan ses alle dagene fra 11-17 frem til 18.juni.

Teresa Ratés og David Valls har siden 1993 drevet design- og kommunikationsvirksomhed i Barcelona med fokus på visuel kommunikation, fotografi, illustration og kunstneriske udsmykningsprojekter. I oktober 2025 flyttede de til Lemvig, hvor det danske landskab og den særlige nordiske stemning hurtigt blev en vigtig inspirationskilde.

David Valls er kendt for sine detaljerige malerier af klassiske biler, men arbejder også med arkitektur, natur og fotografi. Teresa Ratés skaber abstrakte akrylmalerier, hvor teksturer, farver og stemninger er i centrum.

Udstillingen fortæller historien om at opleve Danmark med nye øjne og om, hvordan et møde mellem forskellige kulturer kan skabe nye kunstneriske perspektiver.

Materiens omfavnelse. Værk af Teresa Ratés

 

Læs også...  Historisk Ringridning på Ringrendingsbanen

GÅET GLIP AF .. ?