Kunstskolen: Fernisering på ‘Urban Window’

Kunstskolen: Fernisering på ‘Urban Window’
Urban Window. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Sønderjyllands Kunstskole rykker ud af de vante rammer og afslører et 12 kvadratmeter stort værk på Alssundsiden af MultiKulturhuset.

Vi inviterer til fernisering på det nye koncept ’Urban Window’ og lanceringen af en unik kunstbog, skriver Kunstskoloen i en pressemeddelelse. Ferniseringen finder sted den 23. maj klokken 11.

Hvordan ser kreativitet ud, når den får plads i det offentlige rum?

Det kan du få svaret på, når Sønderjyllands Kunstskoles unge talenthold, Leonardo-holdet, indvier Urban Window – et nyt, levende udstillingsvindue midt i byrummet.

Kunstner og underviser Chili Seitz har udviklet konceptet for Urban Window og sammen med eleverne skabt en 2×6 meter stor håndmalet mural. Værket fungerer som et direkte indblik i skolens kreative maskinrum og markerer starten på en ny tradition, hvor skiftende udstillinger fremover vil skabe liv og debat på søsiden af MultiKulturhuset.

“Vi vil fange folks opmærksomhed i hverdagen. Ambitionen er at skabe en nysgerrighed, der får folk til at stoppe op og vende tilbage for at se, hvad næste udstilling byder på”, fortæller Chili Seitz.

Fra værk til bogformat

Udover det store udendørsværk præsenterer Leonardo-holdet deres nyeste satsning: Painting Book Volume #1. Der er tale om en såkaldt leporello – en foldbar harmonikabog på en meter, der samler elevernes værker i et format, der både er kunst og objekt i sig selv.

 

Læs også...  Pro Musica fejrer Norges nationaldag

GÅET GLIP AF .. ?