Ladywalk for 25. gang – satser på 1500 deltagere

Ladywalk for 25. gang – satser på 1500 deltagere
Forventer at 1500 kvinder møder op til Ladywalk. Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Når kvinder den 18. maj tager traveskoene på er de en del af danmarks største endagsmotionsevent. Ladywalk afholdes i år for 25. gang, og alle går med for en god sag, skriver Sønderborg Familie og Firma Sport.

Ladywalk og Sønderborg Familie og Firma Sport er glade for dette års tilmeldinger, og har – såfremt det flotte forårsvejr fortsætter –  en forventning om, at der nok vil komme en del tilmeldinger på dagen. Så vi har et håb om, at vi kan sende ca. 1.500 damer ud på en vandretur på henholdsvis 3, 7 og 12 kilometer.

Turene går fra SFS-hallen til Kathrinelund gennem Sønderskoven til Huholt, Klinting, Vollerup og igen gennem Sønderskoven tilbage til SFS-Hallen. 12 kilometer-ruten drejer fra mod Stenholt og ned til Gendarmstien med den fantastiske udsigt over til Kegnæs. 3 kilometer-turen går den sædvanlige vej gennem Sønderskoven.

Udlevering af t-shirts og rygposer foregår i SFS-hallen fra kl. 15.30 og selve starten sker kl. 18.00 efter, at Anette Tranekjer fra Hjerteforeningen har holdt åbningstalen.

Ud over få motion er man med til at støtte et godt formål. Overskuddet fra arrangementet vil i år tilgå Hjerteforeningen og Endometriose Fællesskabet. Ladywalk håber selvfølgelig på, at der i år kan uddeles et pænt beløb til nævnte foreninger.

Så vi kan kun opfordre de, der ikke har fået sig tilmeldt på forhånd, at møde op ved SFS-Hallen på dagen og deltage i arrangementet, hvor man støtter et godt formål, plus man får rørt kroppen og ikke mindst snakketøjet i den skønne natur.

Deltagergebyr er 255,00 kroner og der udleveres en t-shirt samt en rygpose med vand og frugt.

Kom i god tid – tag endelig cyklen til SFS-hallen.

Bilister skal f’ølge henvisningerne fra parkeringsvagterne der vil guide til p-pladserne.

 

Læs også...  Nøffel Idrætsuges fredagsprogram er ringridere på hjul og fodbold

GÅET GLIP AF .. ?