Hvis du ser eller hører fra Claus Henrik Dethlefsen – også kaldet Hette – bedes du kontakte politiet på telefon 1-1-4.
“Der er desværre ikke nyt og det er svært”, siger Jeanette Nielsen til Nært & Nyt i dag, søndag. Hun har været alle de steder, hvor folk har skrevet på Facebook, at de har set ham – men han er altså ikke fundet.
Vores far er ikke set siden sidste fredag i Sønderborg og han er meldt savnet hos politiet, skrrev hans døtre på Facebook før weekenden.
Fredag aften var politiet ved Mølledammen, som blev undersøgt med en drone.
De ville sikre sig, at han ikke lå i vandet.
Hans tilstand kan være dårlig og derfor vigtigt, at han bliver fundet, fortæller politiet i dag, lørdag.
Claus Henrik Dethlefsen beskrives som:
58 år, meget spinkel af bygning, cirka 175 cm, mørkblondt og delvist gråt hår og muligvis skægstubbe.
Han kan virke desorienteret.



