Legionella i vandet på Hørup Plejecenter

Legionella i vandet på Hørup Plejecenter
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Ved en rutinekontrol af vandet på Hørup Plejecenter er der konstateret forekomst af Legionella-bakterier over den anbefalede grænseværdi.

Ingen beboere er blevet syge, skriver kommunen.

Legionellaen er fundet i én ud af fire varmtvandsbeholdere på plejecenteret. Der er målt en værdi på 2.500 CFU/liter, som ligger i det spænd, som Statens Serum Institut betragter som moderat risiko.

Sønderborg Kommune har straks iværksat en række tiltag for at beskytte både beboere og medarbejdere. Brusesystemer og tapsteder bliver gennemskyllet og renset, og der opsættes legionella-filtre på relevante steder.

Beboere og pårørende er informeret om fundet og de iværksatte tiltag.

De iværksatte tiltag er standardprocedure og sikrer, at risikoen minimeres, mens der arbejdes videre med en langsigtet løsning. Kommunen følger alle gældende anbefalinger fra hygiejnesygeplejefaglig rådgivning og har tæt dialog med kommunens bygningsafdeling.

Læs også...  Iværksætteri - et foredrag om hverdagsmod, læring og passion

GÅET GLIP AF .. ?