Lena Krag Schmidt: Det betyder virkeligt meget vi står sammen om Knæk Cancer

Lena Krag Schmidt: Det betyder virkeligt meget vi står sammen om Knæk Cancer
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lokale butikker og virksomheder har doneret alt fra lækkerier og flotte gaver til oplevelser, som kan blive dine, hvis du er med til at byde på Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion i Park by Mens Cut auktion. Hele indtjeningen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

”Kræft rammer ikke kun den enkelte – den rammer familier og fællesskaber. Det betyder virkeligt meget, at vi står sammen den 23. oktober, for sammen kan vi gøre en forskel”, siger Lena Krag Schmidt til Nært & Nyt.

Det koster 225 kroner at komme indenfor til Park by Mens Cut Knæk Cancer-auktion – og prisen er inklusiv dejlig mad fra Sønderborg Catering og vin – Lena Krag Schmidt glæder sig til at byde dig velkommen til en aften, hvor byens opbakning og sammenholdet bliver til håb og handling.

Lena Krag Schmidt har gennem 25 år hjulpet kræftramte kvinder i sin Lenas Parykker, hvor de kommer for at få paryk i forbindelse med deres kræftbehandling.

“Når jeg tænker på de kvinder, jeg møder i min salon, så giver det rigtig god mening, der samles penge ind til kræftforskningen”, siger Lena Krag Schmidt.

Kvinderne, som kommer hos hende, oplever, hvor omsorgsfuld Lena Krag Schmidt er – og det er hendes medfølelse, der gør, at hun gennem 10 år har samlet penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

“Samlet er det blevet til omkring 1.600.000 kroner”, siger Lena Krag Schmidt.

Du kan også donere et beløb via MobilePay 5107SK – eller du kan gå ind i Park by Mens Cut og prøve lykken i Knæk Cancer-tombolaen.

Læs også...  Stop Vold mod kvinder - Orange Dage i Sønderborg

GÅET GLIP AF .. ?