LGBTQ+ Sønderborg takker sponsorerne

LGBTQ+ Sønderborg takker sponsorerne
Niels Christian Aahøj Bech siger tak til Annis Blomster. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

LGBTQ+ Sønderborg er i gang med at dele diplomer og blomster ud til de virksomheder, der har støttet foreningen som sponsorer. Støtten har haft stor betydning for LGBTQ+personer, der lever i det sønderjyske, og den har været med til at skabe synlighed, fællesskab og trygge rum.
Sponsorernes bidrag har blandt andet gjort det muligt for LGBTQ+ Sønderborg at holde Pride-arrangementer og sætte fokus på mangfoldighed, køn og ligestilling i lokalområdet. Derudover har støtten betydet, at foreningen har kunnet investere i nødvendigt lydudstyr til events, hvilket har løftet kvaliteten og rækkevidden af arrangementerne.
“Vores sponsorer har gjort en reel forskel. Uden deres opbakning havde mange af vores aktiviteter ikke været mulige. Derfor synes vi, at de, der har gjort en forskel, selvfølgelig også skal have et synligt bevis på det”, siger forperson Niels Christian Aahøj Bech i en pressemeddelelse.
LGBTQ+ Sønderborg har siden sin start arbejdet for bedre trivsel, synlighed og ligestilling for LGBTQ+personer i Sønderjylland. Foreningen markerer samtidig, at den fylder fire år i februar og ser frem til at fortsætte det vigtige arbejde i tæt samarbejde med både frivillige, medlemmer og lokale samarbejdspartnere.

Bastian Dreier fra Aftryk fik diplom og buket af Niels Christian Aahøj Bech

Læs også...  Kom til temamøde om DGI Landsstævne 2029

GÅET GLIP AF .. ?