Lions-kvinderne er på vej rundt med forårsbuketter

Lions-kvinderne er på vej rundt med forårsbuketter
Lions-kvinder tog roller som 'blomsterpiger'. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

I dag, mandag, er kvinderne fra Lions Als rundt butikker og aflevere tulipanbuketter – og butikkerne betalt 100 kroner for en buket.

“Det er rigtigt dejligt at komme rundt i butikkerne, hvor vi møder glade mennesker, som synes det er dejligt med en forårsbuket”, siger Lions-kvinderne

Med indtjeningen fra tulipansalget støtter Lions Als indsatsen mod misbrug i Sønderborg Kommune. Lions-klubben sælger buketterne til 100 kr. pr. styk, og omkring 70 kr. doneres ubeskåret videre til lokale foreninger, institutioner og organisationer, der arbejder imod misbrug og for at mindske følgerne af misbrug. Omkring 30 kr. går til blomsterne og vasen, som buketten leveres i. Sidste år blev der solgt 643 buketter.

Tirsdag skal der afleveres buketter på sygehuset og plejecentrene.

“Danfoss har doneret 150 buketter til sygehuset. LINAK har betalt buketterne til Guderup Plejecenter og til Tangshave – og så har ipnordic doneret buketter til Gråsten Plejecenter og en række andre virksomheder har doneret buketterne til de øvrige steder”, siger Herdis Thomsen Maaløe fra Lions Als til Nært & Nyt.

Læs også...  'Lys i mørket' fortæller om de sidste levedøgn - sidstehjælp

GÅET GLIP AF .. ?