Fredag morgen var løbefællesskabet fra Kaiser Sport igen ude få rørt sig og i dag blev det en lidt anderledes tur og det skyldes Kristian Lykke Krogh fra Visselulles Vinbar, som havde givet bolden op til, at løberne skulle et smut på Alsik og derefter på besøg i vinbaren, hvor DJ Jonas Thy spillede musik og der blev sablet champagne.
Det syntes løberne var alletiders – og de kunne stå eller sidde og nyde den flotte udsigt, mens de nød et glas.
“Jeg ringede til Kaiser Sport og spurgte, om vi ikke skulle lave et ‘morgen-rave’ og det er jo nyt i Sønderborg. Jeg synes, det er sjovt at gøre noget anderledes, som er med til at binde byen sammen”, siger Kristian Lykke-Krogh til Nært & Nyt.


