Lørdag er der Aquadag på Nordals

Lørdag er der Aquadag på Nordals
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Nord-Als Svømmeklub og Dykkerklubben Poseidon-Als inviterer alle til en dag fyldt med vandaktiviteter, fællesskab og sommerstemning når Aquadag løber af stablen lørdag mellem klokken 11 og 16 på Købingsmark Strand. Det er gratis at være med.

Aquadag er blevet en fast tradition på Nordals og samler hvert år både børn, unge og voksne til en aktiv og hyggelig dag ved vandet. Arrangementet er gratis og åbent for alle, der har lyst til at prøve kræfter med vandaktiviteter – uanset alder eller erfaring, skriver arrangørerne.

Aktiviteter for hele familien

Dagens program er spækket med sjove og lærerige oplevelser i og omkring vandet. Svømmeklubbens instruktører står klar med aqua fitness i strandkanten, og der er mulighed for at tage svømmemærker – en aktivitet, som mange normalt kun kender fra svømmehallen.

Børn kan deltage i Ocean Rescue Camp, hvor leg kombineres med livredningsøvelser og viden om sikkerhed i vand. Det er både sjovt og lærerigt – og har tidligere år været en stor succes.

Dykkerklubben Poseidon-Als tilbyder snorkel-safari, hvor man kan komme tæt på livet under overfladen, og der er også arrangeret snorkel-skattejagt med små præmier. For dem, der har mod på lidt mere, er det muligt at prøve flaskedykning i lavt vand – selvfølgelig under kyndig vejledning af klubbens erfarne instruktører.

Mød vinterbaderne – og prøv det flydende legeland

Nordals Vinterbadere, som har hjemme ved Købingsmark Strand, deltager også og står klar til en snak om deres aktiviteter og oplevelser med det kolde gys.

Som noget helt særligt opstiller arrangørerne igen i år et flydende legeland med store oppustelige klatredyr – heriblandt det populære tre meter høje isbjerg, hvor børn og barnlige sjæle kan tumle løs i vandet.

Sikkerheden er i højsædet

Arrangementet er med fuld fokus på sikkerhed. Uddannede kystlivreddere fra Nord-Als Svømmeklub er til stede på stranden hele dagen og sørger for, at alle aktiviteter foregår under trygge forhold.

Læs også...  Galleri Eje kom med et maleri til Lena Krags Schmidts Knæk Cancer-auktion

GÅET GLIP AF .. ?